Eksplosive- og brandfarlige stoffer

Det er strengt forbudt at medbringe eksplosive genstande samt brandfarlige eller ætsende stoffer i din håndbagage eller indskrevne bagage.
Eksplosive- og brandfarlige stoffer omfatter:
  • Ammunition (læs mere om reglerne for ammunition under Skydevåben)
  • Fænghætter
  • Detonatorer og lunter/spræng- og tændsnore/brandrør
  • Kopier eller efterligninger af eksplosive genstande
  • Miner, granater og andre militære sprængstoffer
  • Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
  • Røgbomber og røgpatroner
  • Dynamit, krudt og plastiske sprængstoffer
  • Tændstikker der kan stryges på alle overflader, cigarlightere samt såkaldte Stormlightere (Blue Flame) (læs mere om lightere nedenfor)

BemærkVær opmærksom på, at en overtrædelse af reglerne kan udløse både bøde og retsforfølgelse i henhold til Straffelovens paragraf 114 også kaldet terrorloven.

Lightere

Du må ikke medbringe tændstikker, der kan stryges på alle overflader, cigarlightere eller de såkaldte Stormlightere (Blue Flame). Til gengæld må du gerne medbringe én "almindelig" lighter pr. person, men du skal bære lighteren på dig, f.eks. i en jakkelomme. Den må ikke bæres i din håndbagage eller din indskrevne bagage. Hvis du vil medbringe en genopfyldelig lighter, skal alt væske i lighteren være absorberet. I sikkerhedskontrollen skal du lægge lighteren i en separat bakke, så sikkerhedspersonalet kan kontrollere, at den lever op til reglerne.