I sikkerhedskontrollen

Uanset hvor du skal rejse hen, skal du gennem lufthavnens sikkerhedskontrol for at komme ud at flyve.
Sikkerhedskontrollen skal sikre, at der ikke kommer genstande med op i flyet, som kan udfordre flyvesikkerhed. Kontrollen foregår ved, at både du og din håndbagage tjekkes af lufthavnens sikkerhedspersonale.

  • Kom nemt og hurtigt gennem sikkerhedskontrollen:
  • Hav dit boardingkort klar til fremvisning
  • Placer bælte, overtøj, smykker samt plastikposen med væsker mv. i en bakke på rullebåndet
  • Tag computer, tablet, mobiltelefon op af tasken og placer i en separat bakke på rullebåndet.
  • Andre større genstande, som f.eks. hårtørrer, glattejern, kamera, skal også tages også op ad tasken og placeres i samme bakke
  • Gå gennem magnetporten
  • Følg personalets anvisninger og instruktioner
  • Aflevér bakkerne ved rullebåndet og bevæg dig videre ind i transithallen

Personalet, som foretager sikkerhedskontrollen, har pligt til at konfiskere enhver genstand, som kan true flyvesikkerheden. Det er derfor en god idé, at du gør dig fortrolig med bagagereglerne inden afrejse.