Hvis der er sket en skade
Hvis der er sket en skade med eksempelvis din bagage i forbindelse med en flyrejse, og skaden kan opgøres økonomisk, har du krav på erstatning fra flyselskabet. Du skal derfor henvende dig til flyselskabet om din skade.
Erstatningsreglerne gælder for flyvninger med danske flyselskaber og andre EU-flyselskaber, uanset hvor i verden, de flyver. Erstatningsreglerne gælder også for flyvninger med ikke EU-flyselskaber på følgende ruter:
- Danmark og Grønland og mellem Danmark og Grønland (indenrigs)
- Mellem Danmark/Grønland og lande, der har tiltrådt Montreal-konventionen (udenrigs)
- Mellem Danmark/Grønland og lande, der hverken har tiltrådt Montreal-konventionen eller Warszawa-konventionen (udenrigs)
I forbindelse med de nævnte udenrigsflyvninger er passageren dog ikke sikker på at få forskudsbetaling, da betalingen afhænger af de nationale bestemmelser, der gælder for pågældende flyselskab. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan oplyse, hvilke lande der har tiltrådt de omhandlede konventioner.
Flyvninger, der ikke omfattet af samtlige regler
Der er dele af erstatningsreglerne, som ikke er gældende på følgende flyvning:
- Flyvninger med ikke EF-flyselskaber mellem Danmark og lande, der alene har tiltrådt Warszawa-konventionen (og ikke Montreal-konventionen)
- Flyvninger med flyselskaber hjemmehørende på Færøerne
Hvem skal du klage til?
Ved personskade skal du sende klagen til flyselskabet hurtigst muligt.
Bemærk, hvis du ikke er tilfreds med selskabets afgørelse, kan du indbringe sagen for domstolene. Du kan også rette henvendelse til Forbruger Europa for yderligere rådgivning.