Udgivet
02/10/2020
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udstedte den 13. oktober 2020 påbud mod 12 flyselskaber. Formålet med påbuddet var at sikre, at passagerne fik refunderet de mange ubrugte flybilletter som følge af Covid-19 pandemien.
Styrelsens vurdering er, at påbuddet overordnet set har haft en tydelig og positiv effekt på hastigheden af tilbagebetalingen af ubrugte flybilletter. 11 af flyselskaberne har dog efter styrelsens vurdering ikke efterlevet det udstedte påbud fuldt ud. Derfor har styrelsen politianmeldt en række selskaber.Følgende flyselskaber er blevet politianmeldt af styrelsen:
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oversendt politianmeldelserne til Anklagemyndigheden og det er herefter op til Anklagemyndigheden at vurdere styrelsens indstilling om at pålægge de 11 flyselskaber en bøde.
Styrelsen vurderer løbende, om der er behov for en lignende påbudsproces overfor andre selskaber. Styrelsen har informeret alle flyselskaber om påbudsprocessen og opfordret selskaberne til at efterleve de frister, som er meddelt i påbuddet.
Med påbuddet er selskaberne blevet pålagt at refundere alle ikke-benyttede flybilletter.
Styrelsens vurdering er, at påbuddet overordnet set har haft en tydelig og positiv effekt på hastigheden af tilbagebetalingen af ubrugte flybilletter. Der er dog også stadig selskaber, der endnu har udbetalt alle udeståender.
Har man et udestående hos et selskab, anbefaler styrelsen, at man indsender en klage til styrelsen. Har man allerede en klage hos styrelsen, vil styrelsen fortsætte behandlingen af klagen.
Styrelsen håber på at behandle de fleste af sagerne i starten af 2021, men der kan være en sagsbehandlingstid på op til tre til seks måneder. For særligt vanskelige sager kan sagsbehandlingstiden være længere.
Du skal ikke foretage dig yderligere i forhold til politianmeldelsen eller i din enkelte klagesag.
Påbuddet gælder kun, når rejsen er aflyst af flyselskabet. Hvis en passager selv har aflyst sin rejse, vil passageren ikke modtage refusion som følge af påbuddet. Passageren kan i dette tilfælde hente rådgivning hos Center for Klageløsning eller Forbruger Europa.
Påbuddet gælder rejser, der skulle være afgået fra en dansk lufthavn samt rejser, der skulle være afgået fra et tredjeland med et EU-selskab til en dansk lufthavn.
Påbuddet gælder derudover for både ud- og hjemrejse samt aflysning af udrejsen, så hjemrejsen ikke kan foretages, når rejsen er købt som en samlet rejse (samme bookingnummer). For billetter købt gennem en tredjepart, som f.eks. et online billetbureau, gælder påbuddet også. Det er luftfartsselskabets ansvar at sikre, at refusionen bliver udbetalt til passagererne.
Påbuddet gælder også, når en passager har modtaget refusion i form af en voucher, point eller en lignende form for ”ikke-kontant” refusion, forudsat at passageren ikke er blevet oplyst om muligheden for at vælge kontant refusion.
Hvis man har en igangværende klage hos styrelsen, men får udbetalt sin refusion som følge af påbuddet, skal passageren sørge for at kontakte styrelsen med henblik på at få lukket sagen.
Med påbuddene fik selskaberne følgende tidsfrister for tilbagebetaling af refusion:
Aegean Airlines fik et specifikt påbud om at sikre, at passagerer, der har fået flybilletter aflyst mellem d. 25. februar og 30. september, har fået valget mellem en voucher og en kontant refusion.
Har man stadig ikke modtaget sin refusion fra flyselskabet, anbefaler Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at man henvender sig til styrelsen. Har man allerede en klage hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, vil styrelsen fortsætte med at behandle klagen med henblik på at træffe en afgørelse.
Før du starter din klage
Du skal have følgende klar, før du starter din klage til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:
Klagen kan ikke indsendes uden ovenstående og du skal være opmærksom på, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke kan behandle din klage, hvis du ikke har oplyst korrekte og fyldestgørende informationer og vedlagt korrekte bilag. Du kan derfor blive bedt om at oprette en ny klage, såfremt klagen ikke kan behandles på baggrund af de oplysninger, du har givet.
Fuldmagter
Hvis du klager på vegne af andre, skal du have en fuldmagt fra dem. Du klager på vegne af andre, hvis du ønsker refusion eller kompensation for billetter, hvor der står et andet navn end dit på.
Det skal af fuldmagten være tydeligt, hvilken afgang du har fuldmagt til at klage over, og på hvis vegne du kan klage. Derfor stiller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen krav om at følgende skal fremgå af fuldmagten:
Såfremt du underskriver som værge, skal navnet på den, du har værgemål for, også fremgå af fuldmagten.
Fremgår disse oplysninger ikke af fuldmagten, vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afvise din klage.
For at sikre en hurtigst mulig sagsbehandlingstid, anbefales det, at du anvender denne fuldmagtsskabelon:
Styrelsen vil løbende vurdere, hvorvidt Lufthansa, som modtog et påbud i oktober, fortsat overholder betingelserne i påbuddet. Derudover har styrelsen opfordret alle selskaber, ikke kun de 12 omfattet af påbuddene, til at overholde de udmeldte frister, og styrelsen vil løbende vurdere, om der er behov for tilsvarende påbud mod andre flyselskaber.
Udgivet
02/10/2020